fbpx

Hvad er nervøsitet?

Der er mange situationer, der kan skabe nervøsitet. Det kan være, at du skal på date med din drømmefyr/-pige eller du skal til samtale om en stilling på et godt fritidsjob. Rigtigt mange unge mennesker oplever især at være nervøse forud for og under eksamen. Nervøsitet kan både være støttende og hæmmende. 

Hvilke symptomer? 

Det er forskelligt, hvordan nervøsitet kommer til udtryk i forbindelse med eksamen. Nogle oplever at få en slags ”sommerfugle” i maven. Det kan være med til at sætte én op til at præstere optimalt. For andre er nervøsiteten ”hæmmende” i sådan en grad, at klappen går ned og præstationsevnen bliver påvirket. Symptomerne på nervøsitet kan både være af fysisk og psykisk karakter:

Nervøsitet, der sætter én op

Sommerfugle i maven
Skærpet opmærksomhed
Spænding og høj energi
Klar til udfordringen
Entusiasme og selvtillid

Symptomer på ”hæmmende” nervøsitet

Anspændthed i kroppen 
Overtænkning: bekymringer/katastrofescenarier
Hjertebanken/høj puls/vejrtrækningsbesvær 
Koncentrationsbesvær/klappen går ned
Præstation under niveau 

Den hæmmende nervøsitet kan vise sig på forskellige tidspunkter afhængig af hvem man er. Nogle skal bare høre lærerne tale om foranstående eksaminer – og vupti, så kører ”systemet” for fulde gardiner med hurtig vejrtrækning, høj puls, voldsom hjertebanken mm. Andre oplever, at hele læseferien er et sandt helvede, hvor både fokus, koncentration og sågar søvnen er påvirket, hvilket kan spænde ben for optimal forberedelse. For nogle starter ubehaget først i minutterne/timerne op til selve eksamen. 

Det kan kun gå galt, når…. 

Rigtigt mange giver kropslig uro som ”sommerfugle i maven” en negativ betydning. Når vi fortæller os selv, at det ikke er okay at være nervøs, og at kroppen reagerer, så får vi lyst til at kæmpe imod. Hjælper det? Nej tværtimod. Vi ryger ind i en ond spiral af kropsreaktioner og bekymringer, der stjæler fokus fra opgaven. 

Nervøsitet er naturligt, når der er noget på spil. Jo mere vi accepterer, at kroppen reagerer, jo bedre kan vi udnytte vores ressourcer, stille skarpt og præstere. 

Hvordan håndterer du nervøsitet

  • Planlægger læseferien optimalt, så du får max udbytte af din forberedelse 
  • Tæmmer dine bekymringer om eksamenssituationen og katastrofetanker a la ”hvad nu hvis klappen går ned” 
  • Tager ved lære af det, du oplevede ved sidste eksamens, så du får fokus på det, der fungerede for dig – eller ændrer det, der ikke fungerede for dig 
  • Holder fokus på det, du selv kan gøre noget ved forud for og under eksamen – tankehåndtering, søvn, optimal forberedelse, selvsikkert kropssprog, skabe struktur på selve eksamen (noter, disposition, tage ordet mm.)
  • Skærpe dit fokus, så det står soleklart for dig selv hvad det er for ressourcer og styrker, du har, som du kan bruge i den givne situation 
  • Skaber ro i din krop ved hjælp af dybe, rolige vejrtrækninger 

Har du brug for hjælp til at håndtere din nervøsitet, så er du velkommen til at følge ”Nøglen til din eksamenspower”, som er 10 gratis moduler, du modtager i din mailbox; ét hver måned frem til eksamen i juni. 

Du kan også få en masse brugbare værktøjer i online kurset ”Tæm tankerne – og spark røv til eksamen”. 

Categories: Blog